|
Årets kunstrejse - Skåne 14-16 september 2012
Kunstrejsen 2012 går til det mest nærliggende udland, nemlig Skåne, i dagene 14.-16. september. Mange af Skånes byer har et aktivt kunstliv, der er gode museer, og landskab og historie står jo også os danske meget nær. På grund af sprogfællesskab og geografisk nærhed kan vi også på en sådan rejse komme tættere på de skabende kunstnere og kunsthåndværkere, og dette søger vi at udnytte ved tilrettelæggelsen af turen.
Turen starter i Helsingborg, der bl.a. byder på Vikingsbergs Konstmuseum og Dunkers Kulturhus.
Herfra videre mod øst til Wanås i det nordøstlige Skåne, hvor der er en imponerende skulpturpark med mere end 40 moderne værker.
Videre sydpå til Kristian den 4.s by Kristianstad med den under ham opførte imponerende renæssance-kirke Trefoldighedskirken og et interessant kunst- og kulturhistorisk museum.
Dernæst til Skånes østkyst, kaldet Ålakusten pga. en lang tradition for ålefiskeri – og i dag også hjemsted for en lang række malere og kunsthåndværkere.
Mod sydøst går det til Ystad, en charmerende by med både nutidskunst og et dejligt museum – bl.a. med flere seværdige værker af danske kunstnere.
Sidst på vej mod Danmark passerer vi de store byer Lund og Malmö – begge byer har aktive kunsthaller, der er mange gallerier, i Lund ”Skissernas Museum”. Malmöhus Slot har en fremragende kunstsamling, der ligesom i Ystad huser dels gode, danske kunstneres værker og dels en bemærkelsesværdig samling af det, der var moderne russisk kunst lige før revolutionen satte ind.
Skåne kunstrejsen har selvfølgelig billedkunsten som vigtigste emne, men Skånes historie og landskab vil også blive berørt, som det er tradition på vores rejser.
Turen ledes af Gorm Bruun Hansen og Claus Helweg Ovesen.
Rejsens pris:
3.700 kr. (medlemmer 3.550 kr.) pr. person i dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: 1.250 kr.
Afbestillingsforsikring: 150 kr.
|